Eritrea fejrede den 24 maj, at det var 25 år siden, landet blev befriet og endelig blev selvstændigt.

Eritrea ligger strategisk på Afrikas Horn ved Det Røde hav, som er en vigtig sejlrute for verdenshandlen, der forbinder Det Indiske Ocean og Den Persiske Golf med Middelhavet gennem Suez kanalen.

"Når folk besøger Eritrea, får de et andet indtryk end det fordrejede billede, som USA og vestlige medier prøver at give af landet".

Området er præget af indre konflikter, men Eritrea er forblevet en fredelig og stabil stat. Men trods Eritreas strategiske betydning, så har der været konstante forsøg på at isolere Eritrea og forhindre landet i at spille en rolle i løsningen af de mange konflikter.

KONFLIKTEN MED ETIOPIEN

Samtidig får Etiopien lov til fortsat at blokere for en fredsløsning gennem sin militære besættelse af eritreansk territorium. I strid med Sikkerhedsrådets resolutioner. Men i USA`s globale krig mod terror er landet kommet på den sorte liste, selv om Eritrea altid har taget afstand fra terrorisme.

Eritrea isoleres fra at deltage i internationale konferencer og dæmoniseres, selv om Eritrea fremlægger konstruktive forslag til fredsløsning i både Somalia, Syd Sudan og Yemen. I stedet er landet blevet mødt med sanktioner, som er dybt uretfærdige, da Eritrea er offer i konflikten med Etiopien, som har invaderet Somalia, angrebet Eritrea og ligger i krig med store dele af sin befolkning.

Eritrea fik ikke sin frihed som andre kolonier i Afrika, ligesom Somalia og Libyen, som var Italiens to andre kolonier. USA`s udenrigsminister John Foster Dulles udtalte forståelse, men at USA`s strategiske interesser vejede højere og derfor skulle Eritrea underlægges deres allierede Etiopien.

Denne blodige uretfærdighed medførte en væbnet frihedskamp mod Etiopien med store ofre. Etiopien blev udrustet med moderne amerikanske våben. FN var totalt tavse og dermed medskyldig i de forbrydelser, som blev begået mod det eritreanske folk. Derfor har Eritrea heller ikke høje tanker om FN, som har vist sig som et redskab for den dominerende supermagt USA.

SOVJETUNIONENS ROLLE

Folket i Eritrea vandt sin selvstændighed den 24. maj 1991. Det var en historisk sejr, hvor man også i den sidste periode måtte slås mod den anden supermagt Sovjetunionen, som begik den store dumhed at støtte det brutale diktatur i Etiopien.

Det var en sejr med store omkostninger med 60.000 frihedskæmpere og over 100.000 civile martyrer under den 30 år lange frihedskamp.

Opbygningen af landet startede fra nulpunktet, men blev alvorligt sat tilbage i grænsekrigen med Etiopien i 1999-2000, hvor Etiopien forsøgte at destruere det selvstændige Eritrea. Men igen blev Eritrea svigtet af FN. Etiopien fortsætter sin besættelse af eritreansk territorium, og både sikkerhedsråd og supermagten USA accepterer det uden sanktioner. Grænsen mellem de to lande er lukket, og der er ingen samhandel overhovedet.

Det betyder, at Eritrea har måttet fortsætte sin militære og civile mobilisering for at forsvare landet. Noget som har kostet befolkningen store ofre, men er blevet anset som livsnødvendig for landets overlevelse.

Samtidig anvender imperialismen sin strategi med at angribe Eritrea for at overtræde menneskerettighederne på en lang række områder, medens de korrupte regimer i andre lande i området er fredet, da de villigt underlægger sig den vestlige imperialismes krav.

FATTIGDOM OG KONFLIKT

Fattigdom og fortsat konflikt med Etiopien har fået mange unge til at sige farvel til Eritrea. De kan ikke vente på bedre tider og tager risikoen med menneskemuglere den lange vej gennem Sahara og over Middelhavet.

Eritrea kan kaldes for Afrikas Cuba, og har opnået flotte resultater med sundhed og uddannelse, som vækker beundring.

Dette er livskvalitet og menneskerettigheder, men den vestlige imperialisme accepterer ikke nogen former for tilløb til socialisme. For eksempel at et land vil råde over sine ressourcer og ikke blot sælger ud til de multinationale med udvikling af en korrupt rig overklasse, som beriger sig selv. Eritrea har valgt en anden udviklingsvej (self-reliance), og er derfor også blevet kaldt for "truslen om et godt eksempel".

Eritrea vil styre selv og ligger ikke under for afpresning. Man vil gerne tale menneskerettigheder og aflægger periodiske rapporter til UNCHR. Men dette er ikke nok for Eritreas fjender, som bruger alle former for psykologisk krigsførelse mod landets regering. Hidtil har regeringen i Asmara modstået presset.

Når folk besøger Eritrea, får de et andet indtryk end det fordrejede billede, som USA og vestlige medier prøver at give af landet.

Eritrea er et besøg værd.